Fusion mellem Midtvest IT og FLC Danmark
Fra starten af januar 2026 gennemføres der en fusion imellem FLC Danmark fra Aarhus og MidtVest IT fra Herning. MidtVest IT bliver med denne strategiske fusion en del af FLC Danmark, som har købt aktiemajoriteten i MidtVest IT.
Selskaberne fortsætter i normal drift på begge lokationer. MidtVest IT beholder fortsat deres nuværende logo suppleret med tilkendegivelse af tilhørsforholdet til FLC Danmark. Peter Jørgensen fortsætter med at have ansvaret for selskabet i Herning suppleret af Torben Høiberg, som indtræder som direktør ved MidtVest IT.
Fusionen markerer et vigtigt skridt mod at skabe en stærk og konkurrencedygtig IT-samarbejdspartner til danske erhvervsvirksomheder, som modspil til de mange fusioner og opkøb, som løbende gennemføres med kapitalfonde bag.
Vi vil fra starten af 2026 have fuld fokus på en succesfuld fusion, som ikke forventes at blive den sidste, da vi vil dække et større og større geografisk område. Det vil bidrage til vores samarbejde med erhvervskunder og kæder. Vi fastholder den “personlige service” med velkendte kollegaer i front, fordi vores kunder værdsætter denne tilgang til samarbejdet.
Vi vil sikre en succesfuld fusion ved at starte med at styrke samarbejdet i det nye team. Derefter følger evaluering af interne systemer, som migreres til det fremtidige “bedste valg” og herefter følger ensretning af produkter, løsninger og services. Vi vil desuden løbende orientere alle kunder om, hvilke fordele de opnår med fusionen.
Fordelene ved fusionen …
Når vi samler viden og kompetencer, som er opnået i selskaberne tilbage fra henholdsvis 1990 og 2008, så bliver vi en meget attraktiv og kompetencetung IT-samarbejdspartner til virksomheder med op til 250 IT-brugere. Det styrker vores fremtidige position for yderligere vækst i Midt-, Vest- og Østjylland med lokale afdelinger. Vi samarbejder og servicerer fortsat kunder i hele Danmark.
Selskabets kunder vil opnå fordele ved fusionen – bl.a. følgende:
- Større udvalg af produkter, løsninger samt IT-services.
- Øget kapacitet og flere kompetencer til at håndtere store og komplekse projekter.
- En stærkere supportorganisation med lokal forankring og personlig service.
- Fokus på høj kundetilfredshed, som beskytter samarbejdet og sikrer høj kundeloyalitet.
Peter Jørgensen fra MidtVest IT udtaler
“MidtVest IT er en forholdsvis lille aktør i branchen, fortrinsvis med kunder i det midt- og vestjyske, som vi i dagligdagen agerer IT-afdeling for. Vores branche er i konstant udvikling, hvor især Cloud, AI samt sikkerhed har større fokus hos vores kunder end tidligere og det er vi nødt til at kunne levere på. Samtidigt er de administrative byrder samt de øgede sikkerhedskrav til IT-branchen kun støt stigende og samlet set kræver det bare flere ressourcer, hvis vi fortsat skal kunne levere fremtidssikrede samt værdiskabende IT-løsninger til vores kunder. Så ud fra den betragtning er vi nødt til at være en større spiller i markedet og det har jeg valgt at agere på, ved at fusionere med FLC Danmark”.
“I nogle år har jeg haft øget fokus på hvordan vi hos MidtVest IT skulle gå fremtiden i møde og har også været i dialog med et par andre IT-virksomheder omkring eventuel fusion, uden at der kom noget ud af det. Jeg havde egentlig indstillet mig på, at virksomheden efter de 18 år der er gået, skulle ”genstartes” og vækste den på egen hånd, lige indtil jeg luftede dette for Torben. Jeg har kendt Torben fra FLC Danmark i mange år og altid haft en super kemi med ham, ligesom jeg har stor respekt for den måde han driver hans virksomhed på”.
”Det var da jeg fortalte ham om mine vækstplaner i efteråret, at tanken om en fusion mellem vores to selskaber opstod. Den ene kop kaffe tog den anden og efter en del snakke er det nu en realitet, at vi samler kræfterne i begge selskaber fra årsskiftet, hvilket jeg er utrolig glad for. Det kommer både vores kunder og de ansatte til gode, at vi nu er blevet en større enhed med flere kompetencer, uden at blive så store, at den personlige tilgang til kunderne forsvinder. Begge virksomheder er danskejede med ejerlederne “ved roret” og sådan bliver det ved med at være fremadrettet”.
Torben Høiberg fra FLC Danmark udtaler
“Fusionen med MidtVest IT er et naturligt skridt i vores vækststrategi. Vi ønsker at skabe et stærkt alternativ til danske erhvervsvirksomheder i form af en IT-samarbejdspartner, som er 100% danskejet og ejerlederdrevet, fordi vi ved at, det gør en forskel.”
“Jeg har selv stået i front for FLC Danmark siden 1990, hvor vores fokus og mål altid har været at sikre, at vores kunder er tilfredse og forstår omfanget af alle de mange IT-services, vi tilbyder dem. Det har vægtet højere end profit i sig selv og har resulteret i samarbejde med de samme kunder igennem +35 år. Vi har naturligvis fokus på at være en lønsom virksomhed, som er nødvendig for at kunne følge udviklingen og for at kunne tiltrække endnu flere talenter”.
“Jeg ved, at der er langt imellem et godt match ift. fusioner. Jeg har kendt Peter igennem mange år, og anerkender det, som han sammen med teamet i MidtVest IT har skabt siden 2008. Vi har drevet hver vores virksomhed, men måden vi gør det på er ensartet, hvilket skaber tryghed ift. at fusionen bliver succesfuld”.
“Personligt ser jeg frem til samarbejdet med Peter og hans team. Jeg ser frem til at komme i gang og få endnu mere kendskab til MidtVest ITs stærke kompetencer. Det bliver også interessant at møde de “nye” kunder fra Midt- og Vestjylland, som vi fortsat vil sikre et godt, loyalt og mangeårigt samarbejde med frem i tiden”.
”Jeg glæder mig desuden over, at fusionen skaber plads til, at mine nuværende partnere i FLC Danmark (Mads Høgh Høiberg og Mikkel Gårde Michelsen) får mere ansvar i hverdagen sammen med kollegaerne i Aarhus, idet jeg forventer at bruge meget tid i Herning igennem 2026”.
Fusion mellem Midtvest IT og FLC Danmark
Når vi ser tilbage på januar og februar, så er tiden gået rigtig hurtigt. Vi er kommet godt fra start og er spændt på at realisere målene for de kommende måneder.
For at gennemføre fusionen succesfuldt, så handler det først og fremmeste om at sikre et godt samarbejde imellem kollegaerne i henholdsvis Aarhus og Herning, så de fremadrettet kan supplere og hjælpe hinanden. Der er begge afdelinger kollegaer med stærke kompetencer, som fremadrettet skal afdækkes og forenes.
Vi gennemførte derfor en fællesarbejdsdag i Aarhus, hvor kollegaerne fra Herning var på besøg. Her blev der afholdt flere møder, hvor vi gennemgik tekniske systemer, som bruges til dokumentation, overvågning, backup m.v. – hvilket forløb succesfuldt.
Vi har fra starten vidst, at Meta skulle gå på efterløn. Derfor har vi naturligvis arbejdet med at afdække Meta’s opgaver og ansvarsområder, som fremadrettet skal varetages af nye kollegaer. De 4 kollegaer fra afdelingen i Aarhus vil fremadrettet udgøre et nyt ”back office team” for Herning.
I januar og februar har de 4 kollegaer løbende været på besøg i Herning, hvor de har arbejdet tæt sammen med Meta. Det er forløbet godt, hvilket her primo marts skulle stå sin prøve, hvor det nye back office team bl.a. har gennemført fakturering af abonnementer og licenser.
Torsdag den 26. februar brugte vi på og hygge med Meta på hendes sidste arbejdsdag, inden hun velfortjent gik på efterløn.
Det nye back office i Aarhus består af følgende kollegaer …
- Lise Holck Kejlberg har ansvaret for bl.a. økonomi, løn og regnskab.
- Esben Vidstid og Marianne Kristensen har ansvaret for abonnementer og licenser.
- Tanja Udsen Jessen har ansvaret for GDPR, databehandleraftaler samt digital underskrivning af aftaler o.l
Det primære mål for januar og februar var som oplyst at sikre en god overtagelse af Meta’s opgaver, hvilket vi kan konstatere, at vi som udgangspunkt er lykkedes med. Dertil var målet også at kollegaerne i de 2 afdelinger lærte hinanden lidt bedre at kende, hvilket vi er startet på og fortsætter med.
Vores mål for marts og april er fortsat rettet imod kollegaerne, som stadig skal bruge tid medhinanden, så de lære hinanden bedre at kende, ligesom alle skal forstå, hvilke kompetencer de har hver især.
Vi vil fortsætte med at gennemføre fælles arbejdsdage, hvor begge afdelinger samles for at afdække systemer og kompetencer. Dertil bliver der gennemført medarbejderarrangementer med fælles hygge uden for normal arbejdstid.
Når vi ser frem i tiden, så skal alle naturligvis bruge de samme systemer. For at det kan lykkedes skal alle kollegaer oprettes i de samme backend systemer, hvilket er det primære mål for marts/april.
Der er truffet beslutning om, at vi fremadrettet skal bruges nedenstående systemer, som på sigt vil sikre specielt kunderne i Herning nye fordele ift. nye services, som man kan tilvælge.
- IT Glue bliver det system, som vi bruger til at dokumentere alle kunders løsninger.
Des bedre dokumentationen er, des hurtigere og mere effektivt kan vi klare diverse supportopgaver. Systemet benyttes derudover til at gemme alle aktive aftaler, som det er vigtigt at der er styr på. - N-Central bliver det system, som vi bruger til overvågning samt opdatering af IT-udstyr i alle løsninger.
Et godt overvågningssystem er afgørende for, at vi kan handle på fejl, så fejludbedring kan gennemføres hurtig og effektivt og nogle gange proaktivt før fejl opstår. Det sikrer den mest stabile drift uden forstyrrelser, hvilket er vigtigt for enhver virksomhed.
Derudover benytter vi systemet til at gennemføre månedlige opdateringer af specielt servere og klienter (pc/bærbare). Det sikrer også et godt overblik over, om firewalls, switche m.m. er fuldt opdateret alt efter de services, man har tilvalgt. - Autotask bliver det system, som vi bruger til tidsregistrering med vigtigst af alt, så bruges det også til at have et godt overblik over igangværende sager og projekter.
Her er der tale om et såkaldt ”ticket system”, som nogen opfatter som ”negativt” ift. evt. krav om digital oprettelse af sager, som man ønsker hjælp til.Vi er en virksomhed, som har fokus på den bedst mulige kundeservice, hvilket ikke opnås via digitale henvendelser. Alle kan altid kontakte os og vil fortsat blive betjent af ”kollegaer” fremfor systemer.Systemet her sikrer desuden, at vi løbende kan skabe overblik over de timer, som bruges – hvad de bruges på og hvem der bruger timerne. Det er meget værdifuldt, idet vi hurtigt kan reagere inden der er brugt for mange timer.
Vi gør opmærksom på, at alt fortsætter som hidtil. Der vil gå forholdsvis lang tid før vi har implementeret systemerne i Herning.
Opsummerede mål for marts/april:
• Fortsat fokus på at kollegaerne lærer hinanden bedre at kende.
• Start på integration af kollegaerne i Herning i fælles interne backend systemer.